Indstil Min Status

Senest opdateret: 27. Nov 2023

Når du sætter en status, vil de, der ringer til dig, få en talebesked om, at du ikke er tilgængelig, og hvornår du kan træffes igen (eksempelvis: Jens Hansen er i møde indtil i dag kl. 12.30). Dine kolleger kan også se din aktuelle status under kontakter.

Du kan vælge at omstille opkaldene til en kollega efter endt talebesked. Du kan også lave en hvidliste af numre, der altid kan ringe til dig, uanset hvilken status du har sat. Har du flere numre, kan du vælge, hvilket nummer den satte status skal gælde for.




Bemærk: Min Status er kun synligt i Assist appen, hvis du har Min Status tillægsabonnementet.



Slå en status til

  1. Gå til Indstillinger

  2. Vælg Min Status

  3. Vælg en af de 9 statusmuligheder

  4. Vælg hvor længe Min Status skal være aktiv (vælg prædefineret eller indtast selv)

  5. Gem ændringer ved at vælge OK 

Bemærk: Hvis du har en aktiv status og har valgt at deaktivere din Voicemail, betyder det at de personer der ringer vil få deres kald afbrudt, efter at have valgt at de ønsker at lægge en besked.


Vælg viderestilling efter statusbesked

  1. Under Min Status vælger du Min Status indstillinger

  2. Under indstillingerne indtaster du det telefonnummer, der skal viderestilles til

  3. Skub skydeknappen til højre

  4. Når du har en aktiv Min Status, vil den der ringer blive viderestillet til det valgte nummer efter at have hørt statusbesked


Lav en hvidliste

  1. Under Min Status vælger du Min Status indstillinger

  2. Under indstillingerne vælger du Hvidliste numre

  3. Tryk på + knappen øverst til højre på skærmen

  4. Indtast et telefonummer og gem ved at trykke OK.

  5. Tilføj yderligere numre til hvidlisten ved at trykke på + knappen"