Problemer med dækning og hastighed

Senest opdateret: 23. Apr 2024


Oplever du problemer med mobilt bredbånd? Det kan være, at du har en dårlig dækning eller hastigheden er lav. Her på siden kan du se, hvad man kan gøre.



Det er altid en god idé at genstarte din mobile bredbåndsrouter, hvis du oplever problemer med dækningen eller hastigheden på internettet.

  1. Sluk routeren ved at tage strømmen, eller trykke på "tænd/sluk knappen".

  2. Tænd igen efter 10 sekunder.

  3. Tjek om problemet er løst ved at tage en hastighedstest.

Fejlen du oplever, kan skyldes en større fejl i området du befinder dig i.  
Du kan søge efter din adresse og se, om der er nogle aktuelle driftsforstyrrelser.

Se vores driftsinformation.

Simkortet virker i en anden mobil 

Hvis fejlen ikke opstår i en mobiltelefon, ligger fejlen ikke på simkortet, men i din router. 

Kontakt forhandleren af mobilen, eller egen it-afdeling.  
Kontakt os, vis routeren er fra TDC.

Simkortet virker ikke i en mobil

Hvis du sætter dit simkort i en mobiltelefon og fejlen stadig opstår, følger fejlen med stor sandsynlighed simkortet.
Hvis det er tilfældet, er du velkommen til at kontakte teknisk support.
Kontakt teknisk support.



Flere forhold kan påvirke dækningen og hastigheden

Mobilt bredbånd fungerer via det mobile net, og her kan flere forskellige forhold påvirke din oplevelse og din hastighed, når du bruger internettet.

  • Afstand til nærmeste mobilmast
    Typisk skyldes en lav hastighed mangel på dækning, eller at afstanden og belastningen af din mast svækker forbindelsen. Er du tæt på en mast, får du ofte en bedre dækning.

  • Omgivelser
    Hvis signalet går gennem træer, skove eller bakker inden det når dig, kan det påvirke hastigheden. Bygninger med stålkonstruktioner, betonvægge og lignende kan også markant nedsætte din mobildækning. Prøv at skifte position eller flytte dig rundt for at se om det hjælper.

  • Antal der benytter masten
    Mobilt bredbånd er en teknologi, hvor kunderne deler signalet. Hvis mange kunder bruger den samme mast som dig, kan det svække din oplevelse. Prøv evt. at skifte position eller flyt til et andet område, for at se om det hjælper.



Hvad kan man selv gøre?

Hvis dækningen, der hvor du er, er dårlig, så prøv at gå et andet sted hen i huset eller udenfor. Ofte kan de fleste problemer med hastigheden afhjælpes ved simpelthen at flytte sig. Ofte er det nok at flytte sig en meter eller to. Imens du går rundt, kan du teste din hastighed på vores hastighedstest.




Se vores mobilt bredbånd dækningskort

Se mobil dækningskort

Kontakt

Vi er her for at hjælpe

Derfor er du også mere end velkommen til at ringe eller skrive direkte til os,
så vil vi hjælpe dig godt på vej.

Kontakt os