Bedst ifølge Teknologisk Institut
TDC NET's mobilnetværk er blevet testet af Teknologisk Institut – og for 7. år i træk er det målt til at være Danmarks bedste og hurtigste mobilnetværk.

Hvad er 5G og Danmarks bedste mobilnet?
Når du er på Danmarks bedste netværk, kan du udveksle store datafiler med dine kunder og kolleger uden problemer – både med 4G og 5G.
Det tager nemlig kun henholdsvis 5.1 sekunder at downloade og 6.2 sekunder at uploade 10 megabyte data på TDC NET’s mobilnet. Samtidig er TDC NET’s mobilnet på landsplan både hurtigere og mere fejlfrit, når det kommer til download og upload af data end andre udbydere.
Desuden har TDC NET – som den eneste udbyder – et landsdækkende og fuldt udbygget 5G-netværk med hele 99,3 procent dækning. Og alle mobilsamtaler er stort set fejlfri.

Passer dit abonnement til dit behov?
Du kan skræddersy dit abonnement hos TDC Erhverv meget præcist til dine ønsker og behov, så du udnytter Danmarks bedste mobilnetværk på dine egne betingelser.
Spørgsmål og svar
Hvordan kommer jeg på 5G-netværket?
Alt, det kræver, er et af vores 5G-abonnementer: One+ Basis, One+ Standard, One+ Professionel, One+ Premium, TDC Erhverv Teams Basis, TDC Erhverv Teams Professionel eller TDC Erhverv Teams Premium. Du skal desuden befinde dig i et område, hvor der er 5G-dækning. Se dækningen her.
Hvad vil være de største forbedringer, jeg kan mærke ved brugen af 5G i forhold til 4G? Hvilke hastigheder kan jeg forvente?
Vi tror på, at 5G er en gamechanger i forhold til hastighed, kapacitet og reaktionstid.
Hastighed: 5G vil betyde hastigheder op til 1 Gbit/sek, der er væsentlig hurtigere end 4G. De største hastighedsændringer vil kunne opleves i de byer, hvor TDC NET udruller 5G på såkaldt C-band 3500 MHz frekvenser. Udrulning af C-band starter I de største byer. Udenfor de store byer tilbyder TDC NET landsdækende 5G i 700 MHz spektrum, som giver betydelig geografisk dækning og stærke indendørs signaler. I disse områder vil kunder opleve en forbedret 5G-oplevelse såsom højere hastighed og lavere svartid.
Kapacitet: 5G tilfører mere kapacitet til mobilnetværket hvilket fremtidssikrer mobilnettet I forhold til forventet vækst I dataforbrug. For slutbrugeren betyder det en mere stabil og pålidelig dataforbindelse både nu og i fremtiden.
Reaktionstid: Med 5G opleves en hurtigere reaktionstid end 4G. På sigt vil der komme specialløsninger som vil bringe reaktionstiden ned på realtid.
Kan jeg roame på 5G-nettet, når jeg rejser uden for Danmark?
Allerede på nuværende tidspunkt tilbydes 5G roaming i mere end 25 lande og antalet af lande udvides løbende hver måned.
Hvad kommer der til at ske med de eksisterende 2G, 3G og 4G netværk?
I processen med at opgradere mobilnetværket til 5G, arbejder TDC NET samtidig med at opgradere det eksisterende udstyr – især 4G. Dette betyder, at størstedelen af vores mobilkunder, som pt. er på 4G-nettet vil opleve og allerede oplever forbedringer til deres mobilservices, før de overhovedet kommer på 5G.
I forbindelse med introduktionen af 5G vil de gamle teknologier udfases og frekvenserne genanvendes af 5G netværket. Første netværk der slukker vil være 3G i udgangen af 2022. Der er ikke en dato for hvornår 2G netværket vil lukke endnu.
Er der sundhedsrisici forbundet med 5G-teknologien sammenlignet med tidligere teknologier?
Sundhed, sikkerhed og miljøhensyn spiller en væsentlig rolle for, hvordan TDC's selskaber, herunder TDC Erhverv og TDC Net, driver forretning, og det gælder naturligvis også udrulningen af 5G i Danmark.
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af de seneste, relevante videnskabelige undersøgelser konkluderet, at der ikke er grund til bekymring i forbindelse med 5G.
Klik på linket, og gå til Sundhedsstyrelsens webside for at se alle oplysninger om 5G: https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-hverdagen/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/5G-netvaerk